Kvalitative undersøgelser
Kvalitative undersøgelser giver en dybere forståelse af motiver, adfærd og holdninger.
Vi finder mønstre i, hvordan mennesker forstår og gør ting og afdækker, hvordan det hænger sammen med de situationer, de opstår i.

I Verian kan vi hjælpe jer med at designe og udføre kvalitative undersøgelser af emner og problemstillinger, der kræver en dybere forståelse for motiver, adfærd og holdninger. Vi finder mønstre i, hvordan borgere og brugere forstår og gør ting og afdækker, hvordan det hænger sammen med de situationer, de opstår i. Disse indsigter giver jer mulighed for at fokusere præcist på jeres udfordringer og finde de bedste løsninger.
Vores kvalitative afdeling kan hjælpe jer med at få relevant forståelse for udfordringer af kompleks, diffus eller sammensat karakter. Vores undersøgelser hjælper jer med at sætte dagsordenen, styrke budskaber og træffe informerede beslutninger, der kan skabe meningsfulde forandringer.
Hvilke problemstillinger kan Verian hjælpe med?
Vi kan for eksempel skabe viden om og anbefalinger til problemstillinger, der omhandler:
- Jeres medlemmer, gæster eller brugere - eller mangel på samme
- Holdninger til jeres organisation, sted, oplevelse, ydelse, produkt eller service
- Adfærd på jeres hjemmeside, oplevelse, ydelse eller lokation.
Verians udvalg af kvalitative metoder
Kvalitative metoder er især egnede til at opnå forståelse for konteksten bag adfærd, holdninger og motiver. En kvalitativ undersøgelse vil identificere mønstre i, hvordan folk tænker og handler, og hvordan disse passer ind i de situationer, de opstår i. Med disse greb kan vi således generere nyttige indsigter i de dybere bevæggrunde, der ligger bag forskellige adfærdsmønstre og holdninger.
I vores kvalitative undersøgelser trækker vi på metodiske tilgange, der blandt andet har rødder i antropologien og adfærdsdesign. Vi udvikler og eksperimenterer med nye og kreative tilgange på tværs af vores internationale organisation for at få dybere indsigt i borgere og brugeres oplevelser og adfærd. Vi tilbyder blandt andet:
- Etnografi (ethnoraids, feltarbejde og observation)
- Fokusgrupper
- Interviews (for eksempel dybdeinterviews)
- Interaktive online metoder
- Deliberativt demokratiske- og borgerinddragende metoder. (Se mere)
Vores antropologiske tilgang til kvalitative undersøgelser
I Verian har vi et dedikeret team af antropologer, der trækker på antropologisk teori, viden og etnografiske metoder, når de udfører kvalitative undersøgelser. Vores antropologiske udgangspunkt er nysgerrighed og anerkendelse.
- Nysgerrighed: Vi stiller os undrende overfor andres logikker, handlinger og adfærd, og stiller alle de spørgsmål, der skal til for at opnå en sådan forståelse.
- Anerkendelse: Når mennesker mødes åbent og fordomsfrit, føler vi os set og hørt. Dette gør det lettere at skabe tilslutning, ejerskab og accept.
Effekten af nysgerrighed og anerkendelse er central, for med tillid mellem respondent og researcher får undersøgelsen den afgørende dybde, som kvalitative indsigter kan bidrage med.
Hvad kan I forvente? Fra problemstilling til løsning
Ved opstart af et kvalitativt projekt udformes en spørgeramme eller observationsguide i samarbejde med jer. Dette sikrer en grundig forståelse og afdækning af problemerne, I ønsker belyst. Gennem dette konsolideringsarbejde sikrer vi, at den viden, der generes, er relevant for jer og dermed kan danne grundlag for beslutninger og handling.
En god kvalitativ undersøgelse forudsætter, at de relevante mennesker inddrages og spørges. Derfor rådfører vi os altid med jer ifm. rekrutteringen, ligesom vi kan stå for den komplette rekruttering. Når feltarbejdet er gennemført, udarbejder vi en analyse med fokus på indsigter, der kan hjælpe jer videre i jeres arbejde.
Rapporten indeholder altid vores fremadrettede anbefalinger. Vi faciliterer ligeledes gerne implementeringsworkshops, hvor undersøgelsens resultaters betydning drøftes og debatteres med jer.
Vi inddrager jer altid i alle projektets faser, hvor drøftelse af spørgeramme, foreløbige indsigter og idéer undervejs optimerer relevansen af den endelig rapport.

Vil I vide mere, eller er I i tvivl om, hvilken type undersøgelse I har behov for, for at afdække jeres problemstillinger? Så kontakt Nina Þórný Seerup Stefánsdóttir på Nina.Stefansdottir@veriangroup.com eller telefon 5355 8186 til en uforpligtende samtale om jeres muligheder.
Få seneste nyheder fra Verian
Abonner på vores nyhedsbrev for at få resultater og indsigter fra vores seneste undersøgelser, information om kommende undersøgelser og vores perspektiv på aktuelle samfundsspørgsmål
Udfyld oplysningerne nedenfor, hvis du vil abonnere på vores nyhedsbrev med resultater og indsigter fra vores seneste undersøgelser, information om kommende undersøgelser og vores perspektiv på aktuelle samfundsspørgsmål.
Du kan når som helst afmelde dig igen.