Borgerhøringer og borgerinddragelse

Høringer er en naturlig del af mange politiske processer, og det kan være vanskeligt at få borgerne til at møde op, medmindre de er direkte part i en sag. Med folkehøringer kan vi sikre, at befolkningen får en stemme i debatten af forskellige emner.

DE_P_1166085425_1920x1080

Seneste borgerhøring: Kunstig intelligens på dagsordenen – befolkningens stemme i debatten

Borgerne er en ressource, vi aktivt bør lytte til - og vi kan hjælpe jer med at samle et repræsentativt udsnit af de borgere, I ønsker at få i tale. Senest har Verian været med til at planlægge og afholde en borgerhøring om kunstig intelligens og tryghed i samarbejde med TrygFonden, Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet og professor Kasper Møller Hansen.

Tidligere har vi ligeledes afholdt borgerhøringer for Folketinget vedrørende EU og Københavns Universitet omkring forebyggelse af og screening for brystkræft.

Hvad er en borgerhøring?

Borgerhøringen er en deliberativ demokratisk metode, hvor borgere med forskellig baggrund samles for at udveksle synspunkter, bekymringer, udfordre ideer og komme med forslag. Formålet er at engagere et repræsentativt udsnit af en målgruppe (f.eks. et mini-Danmark) i en demokratisk samtale om et givent emne.

Man kan sige, at borgerhøringen er en meningsmåling tilsat information og dialog. I Verian ved vi, hvad der skal til for at planlægge, afholde og afrapportere borgerhøringer – i både stor og lille skala. Før borgerhøringen besvarer deltagerne et spørgeskema om deres holdninger til et emne eller en problemstilling. Under høringen besvarer de endnu et skema og diskuterer med hinanden og formulerer spørgsmål til politikere og eksperter. Her veksles der mellem at lade deltagerne sidde i forudbestemte grupper til diskussion og samles i plenum til debat mellem borgere, politikere og eksperter. Grupperne styres af en grupperumsvært, der sikrer at alle kommer til orde. Efter borgerhøringen svarer deltagerne på de samme spørgsmål igen. Borgerhøringen vil på den måde vise, hvad hele den aktuelle målgruppe ville mene, hvis de havde været igennem det samme forløb.

Hvordan kan Verian hjælpe?

Hos Verian er vi eksperter i at rekruttere de rette deltagere, så de bedst muligt afspejler befolkningen eller en særligt udvalgt målgruppe, samt designe undersøgelsen, de skal besvare. I forbindelse med afholdelsen står vi i samarbejde med jer for det praktiske – fra booking af venue, rekruttering af og briefing af grupperumsværter til tilrettelæggelse af program. Efterfølgende udarbejder vi en opsummering og analyse af de indsamlede input og løbende besvarede spørgeskemaer for at identificere fælles bekymringer og forslag. Hertil kan Verians kvalitative team undervejs indsamle dybdegående indsigter fra borgerhøringen ved brug af forskellige interviewteknikker og etnografiske metoder.

Læs mere: Borgerhøring om kunstig intelligens 

Vil I vide mere? Så kontakt Camilla Kann Fjeldsøe på Camilla.Fjeldsøe@veriangroup.com eller telefon 2616 5458 eller Nina Þórný Seerup Stefánsdóttir på Nina.Stefansdottir@veriangroup.com eller telefon 5355 8186.


Få seneste nyheder fra Verian

Abonner på vores nyhedsbrev for at få resultater og indsigter fra vores seneste undersøgelser, information om kommende undersøgelser og vores perspektiv på aktuelle samfundsspørgsmål​

Udfyld oplysningerne nedenforhvis du vil abonnere vores nyhedsbrev med resultater og indsigter fra vores seneste undersøgelser, information om kommende undersøgelser og vores perspektiv på aktuelle samfundsspørgsmål.

Du kan når som helst afmelde dig igen.