I en ny undersøgelse foretaget af Verian Danmark for Berlingske spørges grønlænderne: "Vil I have, at Grønland forlader Danmark og bliver en del af USA?"
Resultatet viser, at 85% af grønlænderne ønsker ikke at træde ud af Rigsfællesskabet og blive en del af USA, mens 6% ønsker at forlade Rigsfællesskabet og blive en del af USA, mens de sidste 9% er usikre.
56% af grønlænderne svarer, at de ville stemme ja til grønlandsk selvstændighed, hvis der blev holdt en folkeafstemning i dag. 28% ville stemme nej, og 17% ved ikke, hvad de ville stemme. Usikkerheden på ‘Ja’ er +/- 4,4 pct.point og på ‘Nej’ +/- 4,0 pct.point.
Det viser den seneste meningsmåling fra Verian for nyhedsmedierne Berlingske og Mediehuset Sermitsiaq om grønlændernes holdninger til blandt andet Rigsfællesskabet og selvstændighed.
Målingen viser også, at 45% af grønlænderne ikke ønsker selvstændighed, hvis levestandarden påvirkes negativt (enten lille eller stor negativ indflydelse). Her er usikkerheden +/- 4,4 pct.point. Undersøgelsen viser også, at et lille flertal er enige eller overvejende enige i, at Danmark fortsat bør støtte Grønland økonomisk, selvom landet bliver selvstændigt.
Undersøgelsen er baseret på webinterviews med 497 repræsentativt udvalgte borgere i Grønland på 18 år eller derover og er gennemført fra 22. til 26. januar 2025. Usikkerheden på 'Ja' er +/. 2,1 pct.point og på 'Nej' +/- 3,1 pct.point.
Hos Verian er vi drevet af et enkelt, men vigtigt princip: De, der har mulighed for at påvirke samfundet, skal kunne gøre det med det bedste mulige faktuelle grundlag. Derfor laver vi undersøgelser, der belyser, hvad folk tænker om emner, der former vores verden omkring os.
Hvis du vil vide mere om vores vælgermålinger i Danmark og Rigsfællesskabet, så kontakt Camilla Kann Fjeldsøe.
Medierne vil offentliggøre flere resultater fra undersøgelsen i de kommende dage. Følg også Verian Group på LinkedIn, hvor vi løbende vil dele udvalgte resultater og links til mediernes artikler.
Målingen og den aktuelle debat blev blandt andet samlet op i: